Historie

Historisk er Güzelçamli et godt udgangspunkt, hvis man er interesseret i den klassiske kultur. Byer som Efesos, Milet, Priene og Didim ligger i umiddelbar nærhed. På billederne ses øverst det store amfiteater i Efesos, hvorfra der i oldtiden var udsigt til havnepromenaden.

Güzelçamli er en traditionel tyrkisk provinsby. I oldtiden var byen hovedsæde i den panioniske union af 12 bystater. Lige nord for byen kan man se de sparsomme rester af amfiteatret. Byen er lige i centrum for den ioniske kultur med byer som Efesos, Milet, Priene og Didim i umiddelbar nærhed. Med det perfekte klima, de frugtbare dale, vandrige floder og den overdådig smukke natur mod det blå Ægæerhav, er det forståeligt at ionerne valgte denne kyst som centrum.

I 2002 fik byen Güzelçamli EU`s miljøkommisions pris pga. måden at beskytte nationalparken på. Parken er utrolig rig på planter og dyr. Men aflejringen fra floderne rykkede kystlinjen flere kilometer frem og de klassiske byer, der var afhængige af havnene, blev opgivet til fordel for andre byer.