Vandretur eller jeeptur

Vandretur eller jeeptur i bjergene og den frugtbare nationalpark er ideelt, og selv i sommervarmen er der skygge at finde. Her er en stor rigdom af blomster og træer. Kommer man tidligt om foråret, er her mange orkidéer. Undergrunden er rig på kilder og der er også mulighed for at bade i flere små naturskabte bassiner.

Der er ingen officielle kort endnu, og det er derfor nødvendigt med en guide. Kommer man højt op i bjergene, hvor der er åbne områder, er der mulighed for at møde vilde heste. Der er også mange vildsvin i området. Dem kan man også møde ved stranden i parken.

Pensionatet arrangerer ture efter ønske. Det er muligt at leje en jeep og køre i de skovdækkede bjerge.

Jeep i bjergene Pension Valley arrangerer jeepture og vandreture i bjergene og nationalparken. Smuk udsigt over den skønne natur i Millipark Nyd den smukke udsigt og skønne natur i Millipark.